NordicRehab

Det er aldrig for sent, at starte på en frisk

Osteopati til hund

Hvad er osteopati?

Osteopati er en mild behandlingsform, som gør det muligt at justere knogler på hunden uden at musklerne spænder op. Teknikken har eksisteret i over 100 år og er udviklet i USA. 

De fleste hunde har, som vi mennesker, skævheder i hele kroppen. Når først en skævhed er dukket op, vil dette resultere i træk gennem muskler og fascier, der ender med flere skævheder andre steder i kroppen. 

En behandling med osteopatiske teknikker, betyder at hele kroppen bliver vurderet som helhed og hele kroppen behandles. Vi vurderer ikke kun de symptomer der er at se, da årsagen til symptomerne kan komme fra et helt andet sted. 

Princippet ved osteopatien er at hjælpe kroppen til at hele sig selv og derfor bliver der set på flere parametre, når en hund behandles. Én behandlingsform kan ikke stå alene i processen om at nå frem til helbredelse. 

Der bruges følgende teknikker:

Parietale teknikker - led mobilisering

Viscerale teknikker - afspænding af organer

Kranio Sakrale teknikker - afspænding af kraniet indvendig og udvendig

Fascie teknikker - afspænding bindevævet i hud og muskler der kan trække skævt

Massage - afspænding af muskler

Osteopati og fysio

Hvad består behandlingerne af og hvad koster det egentligt? 

Ved første behandling koster det 850 kr. da hele hunden skal analyseres igennem og justeres. 

Ved de næste behandlinger koster det 695 kr. pr. gang. 

Dertil kan man tilkøbe en træningsplan med øvelser til sin hund, så man kan vedligeholde hunden så vidt det er muligt, så lang tid det er muligt. træningsplanen koster 350 kr. uden gennemgang af øvelserne.

Da helheden af hunden og dens krop har første prioritet i vores klinik, vil det ikke være muligt at købe enkelte behandlingsformer såsom kraniosakral terapi eller massage.  en enkelt behandlingsmetode kan ikke stå alene i osteopatiens filosofi.

Generel info

Dyrlæge eller rehab?
En behandling indenfor rehab, kan ikke erstatte en tur til dyrlægen. Hvis du er
i tvivl, kontakt altid dyrlæge først. 

Efter behandling?

Efter endt behandling, skal din hund ud og have en lille tissetur og noget frisk vand.
Derefter skal du lufte kortere ture de næste 2-3 døgn og fri adgang til vand, så din hunds krop kan restituere og rense eventueller affaldsstoffer ud af kroppen.